Jeg vil være en fighter

Nogen gange har jeg så så så så meget lyst til at droppe ud af det lorte skole-gymnasie-ting og bare have det sjovt og leve livet i stedet for at skulle sidde og blive mere og mere nervøs for dommedag (3.g-eksamen) i Sankt Annæ's gamle lokaler. Jeg hader det! Jeg bliver altid SÅ nervøs til eksamen. Og når jeg så ser andre bloggere der har det sjovt og ikke har nogen gymnasiel uddannelse, kan jeg godt nok godt blive fristet. Men samtidig tænker jeg også: Hvor er det dumt, for er det ikke sådan at når man har slåsset med folkeskole og gymnasie SÅ kan man gøre hvad man vil? Det håber jeg, for jeg VIL kæmpe og gennemføre. Jeg vil SÅ gerne kunne sige at jeg har en gymnasiel uddannelse. Og jeg er ligeglad med mine karaktere. For det er jo ikke det der tæller for mig! For nogle af dem der skal læse til læge eller psykolog er det måske, men for mig er det altså ikke. Jeg vil bare gerne have én, for i mit fremtidige liv er det dét der kommer til at tælle. Bare at have gennemført. Men det er ikke nemt. Overhovedet ikke nemt. Når ens gymnasie har DK's højeste snit, og man selv helst vil undgå at tale for meget om karakterer og gennemsnit. Men jeg SKAL gennemføre. Jeg skal og jeg kan. Så længe man ikke sammenligner sig med andre. Men det kan godt være svært. Det er svært.

SIMON KOM NU HJEM!!!