onsdag den 18. november 2009

Svært

Jeg er stille nu.  Eller hele tiden? Jeg er blevet stille. Mere og mere stille. Mere og mere usikker. Jeg er dum, jeg er ikke rigtig klog, ikke rigtig køn, ikke rigtig god nok. Ville have den største succes så du kan se hvordan det går for mig. Men jeg er ovre dig nu. Nu er HAN i mine tanker. HAN er den jeg leger med i mine drømme. Du er forsvundet, ligesom min selvstændighed og min selvsikkerhed. Og nu skal jeg så forsøge at lære at bygge det op igen. Men det har jeg jo aldrig prøvet. Det har altid bare været der. Nu er det forsvundet. Jeg vil prøve, prøve at flyve op fra den kløft jeg er faldet ned i. For jeg kan, ja jeg kan, jeg kan, jeg kan, og jeg skal bare vise dem at JEG KAN! 

1 kommentar:

  1. DU har så ret Klara, du kan godt <3 Kys til dig, VI SES I AFTEN (til mørk rom)!

    SvarSlet